Fletværk

Jeg har længe syntes, at det kunne være spændende at hækle “fletværk”. Det er dog ikke lige noget, jeg kan finde ud af at freeforme. Jeg har kigget på denne Autumn Sun Crochet Square, som er en gratis opskrift på engelsk. Det virkede som en dejlig udfordring med både sproget og selve mønstret.

Firkanten blev virkelig fin, og  var tillige sjov at lave.

Men den blev også ret stor, så den kommer til at kræve sin plads på blusen  – det bliver nødt til at være det næste jeg kaster mig over at få løst.

Alle indlæg om “Fra nederdel til freeform” er samlet her.

 

Freeform og freestyle

Nu er jeg kommet til det rigtig sjove i mit projekt med at omgøre en påbegyndt nederdel til en bluse  – at lave freeformede/freestylede lapper .

Her har jeg både hæklet og strikket på den samme lap.

og få det hele til at at hænge pænt sammen.

Alle indlæg om “Fra nederdel til freeform” er samlet her.

Runde tillægs lapper

Jeg har nu besluttet, at min skrinlagte nederdel skal genopstå som en ensfarvet freeform bluse.

Garn, stof, hæklede firkanter, hæklenåle og strikkepinde er fundet frem.

De firkantede lapper fra nederdelen, har jeg tænkt en del over for at finde en måde at få dem til at indgå i blusen på en naturlig måde på. De første 6 har jeg lagt til side til ærmerne, og de resterende 2 må jeg få til at indgå i forsiden.

  

Ud over firkanterne har jeg lavet nogle forskellige runde.

En enkelt rund blev starten på den fantastiske CAL Mandness Mandela, som jeg også synes er blevet flot som ensfarvet.

 

Alle indlæg om “Fra nederdel til freeform” er samlet her.

 

Påskeæg i strømpegarn

Jeg har lige afprøvet min opskrift på collage æg med lidt tykkere garn for at se, hvordan det ville gå.

Bedøm selv.

Her er brugt et multifarvet strømpegarn med løbelængde ca 210 m. Det er i hvert fald meget lettere og hurtigere at arbejde med, men giver også et mere rustik udseende.

Opskrift her   – Pattern her

 

Collage Påskeæg – opskrift

Opskrift her   – Pattern her

Er blevet grebet lidt af det gode vejr i dag, og glæder mig til Påskedagene.

Det fik mig til at kaste mig ud i at dekorerer påskeæg på min helt egen måde.

Det blev med små motiver hæklet med broderigarn i fine farver.

Se også collage æg lavet med strømpegarn her

Nederdel – eller måske ikke alligevel

For snart meget længe siden var jeg ret varm på ideen om at strikke og/eller hækle en nederdel. Det har jeg nemlig ikke prøvet endnu.

Garnet blev fundet frem og en tegning med ideen lavet.

Jeg gik igang med de hæklede firkanter, og prøvede at stikke og hækle selve  nederdelen på flere måder, men gik i stå med alle forsøgene, og projektet smidt i bunken med UFO’er (UFærdigeObjekter).

Jeg har nu besluttet at finde det skrinlagte projekt frem og få det til at leve igen – nok ikke som en nederdel, men hvem ved.

Følg med i mit genoplivningsforsøg her.

Log Cabin Grannysquare – opskrift

Opskrift her.           Pattern here.

 

Historien bag:

Det hele startede med, at jeg forelskede mig i CAL’en Nuts about Squares. Den kan du se mere om på hjemmesiden her.

Jeg lagde hårdt ud med straks at få lavet de første 2 firkanter, men lurede straks at der skulle laves 3 firkanter i forskellige farver af hvert mønster. Med min manglende tålmodighed med at følge opskrifter kunne jeg godt mærke, at jeg nok måtte prøve at finde en anden løsning på, som ville passe bedre til mig.

Den første oversprings handling blev at lave en anden stor firkant fra CAL’en Hearts of friendship (som kan findes her) og tilpasse dens størrelse, så den kan sættes sammen med de mindre firkanter.

Tæppet har nu ligget på is temmelig længe. Men det er taget frem igen, da jeg fik den ide at komme videre ved at designe min egen firkant til tæppet.

Det er blevet til denne Log Cabin Grannysquare – stærkt inspireret af et patchwork mønster med samme navn. Firkanten har samme størrelse og passer til de øvrige firkanter til Nuts about Squares, men vil også være rigtig fin sammen flere af samme slags.

Jeg har  skrevet min opskrift ned, så andre kan få glæde af den til det ene eller andet.

Opskrift her.           Patteren here.

 

Bluse i freeform – find fuglen.

Alle lapper har fundet deres plads, og den blå freeform bluse er færdig.

Jeg har valgt, at kun forstykket er freeform.  Ærmer og ryg er af jersey-stof og syet på.  Blusen bliver lettere og mere anvendelig for mig på den måde.

Fuglen fik sin plads i bunden af blusen, og jeg synes, at det er blevet et meget sjovt indslag, som heller ikke lige falder i øjnene og tager opmærksomheden helt.

Følg hele vejen til den blå bluse her

Fri-formet fugl

 

Inspiration til nye lapper kommer mange steder fra. Denne gang blev jeg fanget af en ide fra en af mine egne skæve tegninger.

Det startede med en lille udfordring om, om de skæve fugle kunne hækles. Midt i den proces kom ideen om, at fuglen da måtte kunne indgå i mit igangværende freeform.

Jeg er forsat på fuglen, så den nu er blevet en scrumble, der kan indgå sammen med andre blå lapper.

Følg hele vejen til den blå bluse her

Så blev “Bare for sjov” freeform cardigan færdig

Hvis jeg på forhånd havde tænkt at min klud skulle ende med at blive en beklædning genstand til mig selv, ville jeg nok have tænkt lidt mere over farverne til start.

Måske det var meget godt, at jeg ikke gjorde det. For nu er jeg indehaver af en meget humørfyldt og farveri cardigan, som jeg elsker.

 

Ærmerne endte med at blive 3/4, da det bordeaux garn ellers ville slippe op for tidligt, og jeg ikke syntes, at de skulle være for overvældende freeformede. Dette blev så resultatet.

Cardiganen er forøvrigt udelukkende lavet i bomuldsgarn.

Hele forløbet omkring cardiganen kan følges her

 

 

Ved fortsat at bruge webstedet accepterer du brugen af cookies. mere information

Cookie-indstillingerne på dette websted er angivet til "Tillad Cookies" for, at give dig den bedst gennemgang og oplevelse af siderne. Hvis du fortsætter med at bruge webstedet uden at ændre dine Cookie indstillinger eller du klikker på "Accepter" nedenfor så samtykke du til dette.

Luk