Bluse i freeform – find fuglen.

Alle lapper har fundet deres plads, og den blå freeform bluse er færdig.

Jeg har valgt, at kun forstykket er freeform.  Ærmer og ryg er af jersey-stof og syet på.  Blusen bliver lettere og mere anvendelig for mig på den måde.

Fuglen fik sin plads i bunden af blusen, og jeg synes, at det er blevet et meget sjovt indslag, som heller ikke lige falder i øjnene og tager opmærksomheden helt.

Følg hele vejen til den blå bluse her

Fri-formet fugl

Inspiration til nye lapper kommer mange steder fra. Denne gang blev jeg fanget af en ide fra en af mine egne skæve tegninger.

Det startede med en lille udfordring om, om de skæve fugle kunne hækles. Midt i den proces kom ideen om, at fuglen da måtte kunne indgå i mit igangværende freeform.

Jeg er forsat på fuglen, så den nu er blevet en scrumble, der kan indgå sammen med andre blå lapper.

Følg hele vejen til den blå bluse her

Rød Knæk Cancer Blomst

 

Min udgave af en Knæk Cancer Blomst skal selvfølgelig være freeformet, og den endelige version kom til at se sådan her ud.

Den startede med en enkelt hæklet blomst.

Siderne blev udfyldt med strik, for at den ville kunne indgå i mit røde freeform projekt.

Den er nu blevet en iøjnefaldende del af forstykket, men passer meget fint ind i det hele, synes jeg.

Så blev “Bare for sjov” freeform cardigan færdig

Hvis jeg på forhånd havde tænkt at min klud skulle ende med at blive en beklædning genstand til mig selv, ville jeg nok have tænkt lidt mere over farverne til start.

Måske det var meget godt, at jeg ikke gjorde det. For nu er jeg indehaver af en meget humørfyldt og farveri cardigan, som jeg elsker.

 

Ærmerne endte med at blive 3/4, da det bordeaux garn ellers ville slippe op for tidligt, og jeg ikke syntes, at de skulle være for overvældende freeformede. Dette blev så resultatet.

Cardiganen er forøvrigt udelukkende lavet i bomuldsgarn.

Hele forløbet omkring cardiganen kan følges her

 

 

“Bare for sjov” forstykker

Mit “bare for sjov” projekt er ved at tage form af en cardigan.

Det er måske ikke lige til at se det, men dette er starten på det ene forstykke.

 

For at få nogle forstykker som ville matche mit bagstykke, har jeg prøvet at gentage de mønstre og linjer som dukkede op på bagstykket.

Samtidigt syntes jeg, at det var vigtigt, at de 2 forstykker ikke blev nøjagtig ens – hvilket højest sandsynligt heller ikke ville have lykkedes for mig. Det er trods alt en cardigan i freeform, og det må gerne kunne ses.

Forstykkerne endte med at se sådan her ud.

Hele projektet kan ses her

 

 

Bare for sjov med freeform 3

En dejlig dag med total afstresning.

Jeg har brugt dagen på at “male” med garn. Det er både sjovt og helt meditativt, og samtidig er mit projekt “bare for sjov” vokset.

Der er masser af ideer til, hvad det skal ende med, men det er sjældent, at de holder, så vil jeg ikke afsløre noget endnu.

Lidt detaljer:

Og i sammenhæng ser det nu sådan her ud:

Se hele forløbet her