Hæklede Påskeæg til bordpynt eller sprutte

I forbindelse med temaet “Påskeæg” til den kommende Jellyfishfriday hos Spruttegruppen, har jeg skrevet min opskrift ned.

Mest fordi jeg synes, at æggene også vil være fint bordpynt til Påskebordet.

Opskriften findes her.

Sidste år lavede jeg nogle Påskehare Sprutter – og de står også rigtig fint som bordpynt, hvis man undlader fangearmene.

Jeg har samlet mine øvrige Påske hækleopskrifter i anledning af den kommende højtid her.

God fornøjelse og God Påske.

 

Freeformer Stitch – Blackwork mønstre

 

Først tegnede jeg min doodle kat, så blev den til en freeformlap, og nu er den forvandlet til Blackwork Broderi.

Faktisk har jeg tegnet flere tegninger om til Blackwork broderi mønstre, og sørme om jeg ikke har lavet en korsstings udgave af doodle katten også.

Jeg har samlet alle mine mønstre til salg i Freeformer Stitch Shop her på hjemmesiden.

Du kan også kigge ind i min nye Etsy shop, som jeg har døbt FreeformerStitch

Engle Brodericollage

Jeg har lavet en enkel lille Engel bordericollage. Min tanke var at freeforme en engel, men det endte med langt mere broderi end freeform.

Nu hænger den her hos mig og pynter.

 

De materialer jeg har brugt er

  • Garnrester
  • Små stofstykker
  • 1 stk standglas
  • 2 strandskaller
  • Borderitråd
  • Filt
  • ”Usynligtråd”

Freeformede og klassiske engle. Gratis hækleopskrift

Jeg synes, at det er så fint at pynte op med engle her til jul. Det har fået mig til at eksperimentere med garner og designs.

Det er foreløbig blevet til en freeformet version, lavet af alle mulige garner.

Opskrift her

og mere klassisk version. Opskrift her

Se andre jule-opskrifter her

Sprutter – på en anden måde (med opskrift)

Her vil jeg præsentere min egen udgave af en enkel sprutte – men på en lidt anden måde.

Som jeg har skrevet om før, så laver jeg en hel del sprutter til www.spruttegruppen.dk. Det er for mig godt TV-hækleri – der skal ikke tænkes så meget.

Jeg laver både kreative sprutter som tilpasses et emne og enkle “almindelige” sprutter.  Og nu er jeg så kommet på en ny variant, som for mig også er helt enkel og lige til at gå til, men alligevel på en lidt anden måde.

Opskriften ligger her

Mine andre opskrifter på sprutter er her

Påske Høne i freeform

Sidste år under lockdown lavede jeg en freeform puslespils høne.  I anledning af den forestående Påske, synes jeg, at det er tid til at vise den igen. Eller rettere, tid til at vise en anden Påskehøne lavet efter samme opskrift.

Denne udgave er i øjeblikket udlånt til Greve Museum, som har en Corona-udstilling – som jo så desværre er lukket lige nu. Forhåbentlig kan man besøge udstillingen senere, da udstillingsperioden er forlænget til den 24. oktober 2021.

Vejledning til freeform hønen ligger her

 

Freeform juletræ – med vejledning

Det behøver slet ikke at være et vældig stort projekt at lave noget i freeform. Efter min mening er sådan et juletræ et rigtig fint start-projekt.

Der er flere fordele. Det kan laves i alle ønskede størrelser,og den helt store fordel er :

Du behøver ikke at hæfte ender. Der kan blot slås knuder, da trådene alligevel er gemt væk på indersiden. Vejledning her

 

Jeg har både strikket og hæklet lapper, og skiftet farver og garn en masse gange på denne. Det har givet et slot spil.

Min vejledning på et freeform juletræ finder du her

 

Hæklet juletræ i mange faver

Jeg har lige fundet et par hæklede juletæer frem, som jeg har lavet for en del år siden.

Ideen er ikke min, men lavet ud fra et billede jeg så et eller andet sted.

De er virkelig egnet til at få brugt af alle sine farver garn.

Princippet er at  hækle 2 lige store runde, hækle dem sammen i yderkanten, og fylde lidt fyld i, inden de lukkes helt sammen.

Tag et stykke garn og sno rundt fra midten og  rundt om yderkanten 6 gange. Stram garnet en smule, så det former den runde lidt til en blomst.

Lav flere runde blomster-puder i forskellige størrelser og sæt dem sammen til et flot originalt juletræ.

 

 

Julemands Sprutte eller ophæng med opskrift

Her op til jul blev vi Jellyfishfriday-spruttehæklerer opfordret til at lave nogle jule-sprutter.

Jeg fik lavet 2 – den ene var godt nok et par dage forsinket, men så havde jeg til gengæld også noteret opskriften ned.

Det er min julemandssprutte – som også sagtens kan bruges som juleophæng.

Opskriften findes her

Den anden lille jule sprutte jeg fik lavet, blev denne her:

Pyntet til jul med kristtorn.

 

Find mine andre opskrifter her

 

Efterårs sprutter

Spruttegruppen udskrev for en måned siden en efterårs konkurrence, hvor man rigtig kunne slippe fantasien løs. Den ville jeg selvfølgelig gerne deltage i.

Efterårssprutte. Vinderen af titlen “flotteste efterårssprutte”.

 

Jeg gik i tænkebox og kom på disse 3 ideer.

En kastanjedyrs sprutte.

 

Og … tjaa…. en med et blad på hovedet…..

 

Jeg var så heldig i dag at få at vide, at min efterårssprutte blev kåret som den flotteste, og jeg har vundet Sprutte Bogen. Tak for det.

Vil du se andre kreative sprutter, så se videre her.

Ved fortsat at bruge webstedet accepterer du brugen af cookies. mere information

Cookie-indstillingerne på dette websted er angivet til "Tillad Cookies" for, at give dig den bedst gennemgang og oplevelse af siderne. Hvis du fortsætter med at bruge webstedet uden at ændre dine Cookie indstillinger eller du klikker på "Accepter" nedenfor så samtykke du til dette.

Luk