Dette forstykke har jeg haft liggende utrolig længe i en bunke uden at få det gjort færdig – MEN nu er det blevet samlet med noget jersey og med en hæklet ribkant i ærmerne.
Sommetider giver jeg mig selv et benspænd ved at lave et eget regelsæt til noget freeform.
Det lyder nok temmelig modsætningsfyldt, men kan godt lide den nye udfordring det giver mig, og så får det færdige stykke også et andet udtryk end mit “normale” freeform.
Du kan læse om mit regelsæt for denne i dette indlæg.
Opskrift hæklet rib
Slå et antal lm op, som ribben skal være bred, og hækl hstm hele vejen tilbage, 2 lm og vend
Hækl hstm i alle masker med kun i den bageste løkke, 2 lm og vend
Fortsæt til ribben har den længde den skal have.