Rød 3. Samling af firkanter

Min bunke af hæklede og strikkede firkanter er pænt stor. Det er på tide at se hvordan, det kan pusles sammen på et mønster.

Den del er altid spændende og lidt udfordrende. “Brikkerne” skal placeres, så det ser pænt og harmonisk ud i farver og former – og så skal de gerne passe på mønstret.

Fordelen ved firkanterne er, at der ikke er mangel på lige kanter denne gang.

Hm, i mit første forsøg på at lægge lapperne op, ser det ud til at jeg lige netop har fået lavet en firkant for meget….

– så jeg vælger at prøve om, det kan lægges lidt om.

Det lykkedes. Samme lapper, men ved at flytte rundt på nogle lapper, kan de alle pludselig være der, samtidig med at farverne stadig er pænt fordelt.

Se alle indlæg om de røde firkanter her

 

Rød 2. Flere firkanter

Det er efterhånden længe siden at jeg lavede første indlæg om mit freeform med røde firkanter. Det er nu tid til at fortælle videre.

Der skal bruges mange forskellige firkanter til mit røde bluse-projekt. Nogle firkantet syr jeg sammen,  og andre har jeg hæklet eller strikket en ny firkant på.

Der er rig mulighed for at få afprøvet forskellige mønstre i sådan et projekt.

Se alle indlæg om de røde firkanter her

De runde ændrer sig til sommerudstilling i Gladsaxe

Jeg har længe tænkt, at der kunne være sjovt at lave et freeform maleri, men har aldrig rigtigt prøvet det.

Nu har jeg så fået lov at udstille et værk  på Sommerudstillingen i Gladsaxe,  derfor var der ingen vej tilbage -mit freeform skulle prøve at sættes i ramme.

De gamle Freeformede runde, som jeg viste i sidste indlæg, blev fundet frem. Dem har jeg så taget udgangspunkt i.

For at gøre dem mere spændende gik jeg i gang med at strikke og hækle videre på dem.

Se alle indlæg om mit freeform maleri her

Lilla totter garn

For et godt stykke tid siden, sad jeg med sådan en bunke lilla totter garn foran mig.

Jeg havde ingen klar ide om, hvad de skulle bruges til, men jeg synes farverne var skønne og besluttede mig til at lave en masse forskellige runde – de ville altid kunne bruges til et eller andet senere…

Jeg har nu et pænt udvalg af lilla runde.

Se alle indlæg om mit freeform maleri her

Finale ensfarvet freeform

Endelig er alle lapper syet, hæklet og strikket sammen.

De store dele er syet sammen på maskine, og jeg er rigtig glad for min nye ensfarvede bluse i freeform.

   

Bagstykke og ærmer er Jersey stof, og de store dele er syet sammen på maskine.

Alle indlæg om “Fra nederdel til freeform” er samlet her.

Ved fortsat at bruge webstedet accepterer du brugen af cookies. mere information

Cookie-indstillingerne på dette websted er angivet til "Tillad Cookies" for, at give dig den bedst gennemgang og oplevelse af siderne. Hvis du fortsætter med at bruge webstedet uden at ændre dine Cookie indstillinger eller du klikker på "Accepter" nedenfor så samtykke du til dette.

Luk