En taske i freeform tager sin begyndelse

Garnet er væltet ud på bordet, og jeg tænker at disse garner og farver skal bruges til mit nye projekt.

De første lapper og scrumbler er lavet. Jeg synes, at de både er søde og sjove – og at de klæder hinanden.

Bagsiden af projektet er så ….. ja, bagsiden.

Der skal hæftes ender. Uha….

Den færdige taske kan ses her

 

Øjene bliver til ansigt #krealegene (6)

 

Øjne – det hele startede med tanken om øjne. Der må være 1000-vis eller millionvis af øjne som følger OL. Derfor ville jeg lave øjne.

Men da jeg havde lavet det første par øjne, var jeg allerede træt af at lave øjne, så projektet udviklede sig.  Det blev efterfølgende til lapper med næse, kinder og mund i stedet for flere øjne.

Lapperne blev syet og hæklet samme til et ansigt.

 

Om det så er blevet til en deltager, træner, kommentator  eller en af de mange som følger OL, har jeg ikke besluttet mig for.

Sådan ser han i hvert fald ud nu.

 

Sporten er vigtig #Krealegene (5)

Sporten til OL er selvfølgelig vigtig, så jeg har været i tænkeboks. Selve sportsgrenene er ikke så enkle for mig at gengive i hækling, men lidt er det da blevet til.

 

Efter sejlsporten, hjalp de små figurer på OL-siden mig videre med svømning

og en gymnast

som blev til på denne måde

 

En bold og en vægtstang er det også blevet til.

 

Hæklede spiraler

Hæklede spiraler er både sjove at lave og pynter i mange scrumpler og freeform projekter.

Der er mange muligheder for at bygge videre på dem, bruge flere farver, bruge forskelige materielaer garn og brodere pynte-sting på dem.

Her er eksempler på nogle af dem, jeg har lavet.

  

  

 

Jeg har ikke brugt nogen opskrift, men prøvet mig lidt frem, så de er blevet noget “freeformede”.

Der findes opskrifter på mere symmetrisk hæklede spiraler rundt om på nettet, hvis man foretrækker det.

Jeg har fundet nogen af dem her:

Drops Design: http://www.garnstudio.com/pattern.php?id=7358&cid=3

Nørkletøserne: http://noerkletoeserne.blogspot.dk/2012/10/diy-zpaghetti-spiral-tppe.html

 

Se også siden:

strik lapper knit (2) om enkle strikkede lapper her

Rund hæklet crochet (2) om enkle hæklede lapper her

  den søde freeform taske, jeg har lavet af disse enkle lapper her

Freeform taske af enkle lapper

 

For et stykke tid siden lavede jeg en del meget enkle lapper til illustration her på siden. Hæklede og strikkede firkanter, trekanter og runde.

Jeg vil gerne vise, at man slet ikke behøver at lave en masse avancerede lapper for at lave en sjov unik freeform ting. Her har jeg leget lidt videre mere de enkle lapper.

Se enkle hæklede lapper her.

Se enkle strikkede lapper her

Jeg brugte lapperne, der allerede var lavet, og gik i gang med at fabrikere lidt flere for at få nok til en lille taske. De blev syet sammen til 2 nogenlunde lige store for- og bagside.

 

Derefter er stykkerne blevet pyntet yderligere med lidt broderi og hækleri.

Siderne er syet sammen, hak er syet på, knap og for er sat i.

Resultatet blev denne lille søde taske – af helt enkle lapper.

3D blomst

Jeg havde i dag brug for en fantasiblomst til en særlig anledning. Modtageren skulle ikke være i tvivl om, at den kom fra mig, så den måtte opfindes.

Det blev til denne lille 3D blomst, som jeg blev så glad for, at jeg allerede har lavet nogle stykker.

Jeg har lavet en lille vejledning på dem her, hvis andre får brug for en lille 3D blomst til en særlig anledning eller et projekt. De kan sagtens pynte i et freeform-projekt også.

  

Brug af grundmønster til freeform

Når man laver tøj i freeform, er det en stor hjælp at have et grundmønster at gå udfra.

Grundmønstret bruges til at lægge sine lapper på, så man kan holde faconen.

Ved at lægge lapperne op på et mønster først, har man også mulighed for at se, om der skal flyttes rundt på nogle af lapperne inden sammensyning.

Jeg foretrækker dog tit selv at sy sammen lidt hen af vejen – da det godt kan virke uoverskueligt, at sy det hele sammen til sidst.

Er du ikke vant til at sy eller har et mønster liggende, kan et grundmønster købes i stofforretningerne. Der findes både mønstre, man selv skal tegne op, og mønstre som er klippet ud. Spørg i forretningen – også så du får fat i den rigtige størrelse.

Hvis du har lyst til selv at tegne dit mønster op, kan håndarbejdsblade med snitmønstre som

  • Alt om Håndarbejde – Symagasin
  • Burda

lånes på biblioteket.

Du kan også vælge at gå ud fra et stykke tøj, du har i forvejen, men det kan godt være lidt vanskeligt at få helt nøjagtigt, hvis ikke du ligefrem vælger at tage syningerne op og bruge stoffet fra tøjet som dit mønster.

Freeform – Hvordan (How)

Med freeform inden for hækling og strikning menes, at man sætter en masse hæklede og strikkede lapper sammen til sit produkt.

Man kan også vælge at “bygge” videre på sine lapper ved at hækle og strikke videre direkte på dem.

Freeform sat sammen af mange lapper:

Freeform, hvor der er bygget videre på den samme lap ved at hækle og strikke direkte på det, der allerede er lavet: