Tørklæde i Domino strik – med diagram

Så hyggeligt at strikke Domino – for mig er det et let TV-projekt. Altså noget hvor man kan strikke og se TV samtidigt.

Jeg synes at resultat af min ide med et tørklæde i Domino strik er blevet rigtig flot og anerledes.

Vejledning:

Jeg har lavet en lille vejledning her, hvis du vil lave et tørklæde i samme stil.

Lav en strikkeprøve, så du finder ud af hvor mange masker der skal bruges til Domino firkanter der måler 5 x 5 cm. De har en diameter på ca 7 cm.

Jeg har brugt strømpegarn og med min strikkefasthed, skal der slås 25 m op til disse firkanter.

Diagram til tørklædet:

Tørklædet er efterfølgende kantet med hæklede halvfastmasker hele vejen rundt.

Se mere Domino inspiration her

Tørklæde i Domino strik

Jeg er simpelthen bare vild med Domino strik. Den ene firkant afløser den anden, og man kan fejre hver en afsluttet firkant, som et trin på vejen. Herligt.

Nu har jeg snart set så mange vildt flotte sjaler i domino strik, og har tænkt at tiden er til at finde på et flot Domino tørklæde i stedet – så ynglings strikkepindene er fundet frem, og jeg er gået i gang.

Forskellige nøgler strømpegarn er fundet frem

Og en plan er ved at tage form.

Håndklæde – hæklet og strikket – uden opskrift

Mit ikke-kedelige hæklede og strikkede håndklæde, som jeg tidligere har skrevet om her, endte med at se sådan ud.

Hvis du vil lave dit eget, har jeg beskrevet min metode her nedenfor.

Inden vil jeg lige vise bagsiden frem også – hvis du skulle være bekymret for hvordan den ser ud  hæklet og strikket på denne måde:

Strik: Jeg har kun strikket rækker af enten retstrikning eller perlestrik.

Hækling: Jeg har skiftevis hæklet rækker af stgm. og fm, fordi jeg synes ,at det giver en bedre struktur med dette skifte.

Ovenfor et billede af skiftevis hæklede rækker af stgm. og fm.

Mit udgangspunkt er et hæklet kvadrat.

Derefter har jeg hæklet eller strikket videre langs kanterne i hele “lappens” længde. Ovenfor et billede der illustrerer, hvordan det kunne være – brug det eventuelt som skema for starten på dit eget håndklæde.

 

Når jeg hækler i det strikkede, laver jeg en maske i hver strikket maske.

 

Når jeg samler masker op i det hæklede, er det en maske i hver hæklet maske.

God fornøjelse med ikke-kedelige håndklæder.

Teknikken har jeg efterfølgende også brugt til grydelapper

Håndklæde

Hvad gør man, når man gerne vil hækle eller strikke et håndklæde, men bare ved med sig selv, at det vil aldrig blive færdigt, hvis det kommer til at virke ensformigt?

Her er så historien om hvad jeg har kastet mig ud i.

Jeg har fundet  bomulds garn frem i matchende farver samt hæklenål og strikkepinde, der passer til i størrelsen.

Jeg skiftevis hækler og strikker i rækker, som det nu falder mig ind. Foreløbig er jeg nået så langt – jeg keder mig ikke, så det passer min hjerne godt, og det skal nok blive færdigt.

DIY til håndklæde her

Forårs Domino strik

Strømpegarn i flotte forårs grønne farver virkede pludselig indbydende.

Mit valg er faldet på en forårsbluse i Domino strik. En temmelig løs kladde er lavet – og den har desværre allerede lidt overlast med en væltet kop te ud over det hele, men kan heldigvis godt bruges alligevel efter lidt tørring….

De første felter er lavet. Flere venter forude.

 

Strikket Domino sjal

  

Det er ikke tit, at jeg laver hverken gaver eller ting på bestilling, da jeg jo gerne selv vil bestemme, men der er selvfølgelig undtagelser. Det var et julegaveønske på et varmt sjal i vinterfarver denne gang.

Freeform ville ikke lige være sagen til denne person, og samtidig har jeg det jo ikke så godt med at lave tingene alt for ens eller at følge opskrifter. Derfor kom jeg i tanke om min ynglings strikketeknik “Domino”, som for mig ikke er kedelig at strikke, og man let kan designe selv.

Efter at have lavet en vejledning på papir, for at få et overblik og se, om jeg kunne få farverne og min ide til at harmonere, gik jeg i gang.

Selvfølgelig nåede jeg at ændre lidt på designet undervejs, men dette blev det færdige resultat. Strikket i kun 3 farver.

De runde ændrer sig til sommerudstilling i Gladsaxe

Jeg har længe tænkt, at der kunne være sjovt at lave et freeform maleri, men har aldrig rigtigt prøvet det.

Nu har jeg så fået lov at udstille et værk  på Sommerudstillingen i Gladsaxe,  derfor var der ingen vej tilbage -mit freeform skulle prøve at sættes i ramme.

De gamle Freeformede runde, som jeg viste i sidste indlæg, blev fundet frem. Dem har jeg så taget udgangspunkt i.

For at gøre dem mere spændende gik jeg i gang med at strikke og hækle videre på dem.

Se alle indlæg om mit freeform maleri her

Mit kreative VM 2018 – del 3

Endnu en lille lap har set dagens lys til min kreative VM bluse.

 

Ellers er jeg nået til at lave ærmer til blusen.

De bliver strikket i ret-strikning. Jeg har et sy-mønster, som jeg former ærmet efter. Undervejs noterer jeg ned, hvordan det første ærme strikkes, så det andet ærme er let at lave.

 

Sideløbende har jeg klippet stof til for- og bagside i jersey.

Følg alle indlæg om Mit kreative VM 2018 her

Ved fortsat at bruge webstedet accepterer du brugen af cookies. mere information

Cookie-indstillingerne på dette websted er angivet til "Tillad Cookies" for, at give dig den bedst gennemgang og oplevelse af siderne. Hvis du fortsætter med at bruge webstedet uden at ændre dine Cookie indstillinger eller du klikker på "Accepter" nedenfor så samtykke du til dette.

Luk