Monster Sprutter – opskrift

Opskrift

Mit foretrukne afslapnings projekt, hvor jeg ikke behøver at tænke så meget, er i øjeblikket hæklede sprutter og gobler til fortidligtfødste via Spruttegruppen.dk.

Det er blevet til mange forskellige. Især skæve og sjove til drenge kan jeg godt lide at finde på. Det skyldes, at jeg tit synes at meget af det søde hæklede legetøj henvender sig til piger.

En af mine monster sprutter har jeg nu skrevet opskriften ned på. Hvis du også har lyst til at lave en sjov og kær drenge baby-ting, så er opskriften her.

 

Opskrift på hæklet Frida Kahlo

   

Opskrift  –  Pattern 

Hvor er det dejligt med den positive respons jeg har fået på min kreative Frida Kahlo Sprutte, som jeg lavede til Jellyfish Friday – Se evt. indlægget her. Tak for det.

I den anledning har jeg valgt at skrive opskriften ned – ja, og så greb det lidt om sig, og jeg blev inspireret til at fortsætte og lavet en dukke version også.

Hvis du er interesseret i at lave den selv, så brug linket ovenfor til den gratis  opskrift.

 

Collage Påskeæg – opskrift

Opskrift her   – Pattern her

Er blevet grebet lidt af det gode vejr i dag, og glæder mig til Påskedagene.

Det fik mig til at kaste mig ud i at dekorerer påskeæg på min helt egen måde.

Det blev med små motiver hæklet med broderigarn i fine farver.

Se også collage æg lavet med strømpegarn her

Log Cabin Grannysquare – opskrift

Opskrift her.           Pattern here.

 

Historien bag:

Det hele startede med, at jeg forelskede mig i CAL’en Nuts about Squares. Den kan du se mere om på hjemmesiden her.

Jeg lagde hårdt ud med straks at få lavet de første 2 firkanter, men lurede straks at der skulle laves 3 firkanter i forskellige farver af hvert mønster. Med min manglende tålmodighed med at følge opskrifter kunne jeg godt mærke, at jeg nok måtte prøve at finde en anden løsning på, som ville passe bedre til mig.

Den første oversprings handling blev at lave en anden stor firkant fra CAL’en Hearts of friendship (som kan findes her) og tilpasse dens størrelse, så den kan sættes sammen med de mindre firkanter.

Tæppet har nu ligget på is temmelig længe. Men det er taget frem igen, da jeg fik den ide at komme videre ved at designe min egen firkant til tæppet.

Det er blevet til denne Log Cabin Grannysquare – stærkt inspireret af et patchwork mønster med samme navn. Firkanten har samme størrelse og passer til de øvrige firkanter til Nuts about Squares, men vil også være rigtig fin sammen flere af samme slags.

Jeg har  skrevet min opskrift ned, så andre kan få glæde af den til det ene eller andet.

Opskrift her.           Patteren here.

 

Hæklede penge blomster

Kender I det, at man står og mangler et eller andet smart, sjovt eller pænt, når man skal give en pengegave? Jeg løste min udfordring, da jeg fik den ide at camouflere pengesedler i en blomsterhave af hækede blomster.

Hvis andre har lyst til at bruge ideen, har jeg beskrevet, hvordan jeg lavede 2 af blomsterne her.

 

Fold en pengeseddel til en vifte og bind den sammen med garn:

 

 

Fold viften, og sæt et træspyd i:

 

Blomst 1 og blomst 2:

  

 

Blomst 1

20 lm:

 

2 stgm i 3. lm fra nålen, 2 stgm i hver lm rækken ud:

 

7 lm, 1 fm i 2. lm fra nålen:

 

1 fm i 2 masker, 1 hstg i 2 masker, 1 stgm i 2 masker:

 

spring 1 m over, km i næste m.

lav dette blad i alt 7 gange.

*spring 2 m over, 6 stgm i næste m, spring 2 m over, km i næste m *

Lav *-* 2 gange mere

Spring 1 m over, 5 hstg i næste m

 

Blomst 2

25  lm:

 

2 dbstgm i 4. lm fra nålen, 2 dbstgm i hver lm rækken ud:

 

6 lm, km i næste m, ialt 8 gange:

 

10 lm, km i næste m, ialt 8 gange

1 fm i m, * 1 lm, 1 stgm og 1 dbstgm i m, 1 dbstgm og 1 stgm i m, 1 lm, 1 stgm i m *   Lav *-* ialt 7 gange:

 

Begge blomster:

Sno bladene stramt om penge-viften, og sy til omkring pinden.

 

Og denne pengeblomster er færdige – find selv på nye varianter.

  

 

 

Button Bug – Insekt applikation

Efter at have set de mest vidunderlige knap-insekter på Instagram hos strandbychristina tænkte jeg, at noget lignende måtte kunne hækles. Det bliv til disse små festlige fætre.

Det er oplagt til brug af reste-garn, og de er blevet til på denne måde:

Lav 3 cirkler. Her er lavet 1 op 6,5 cm og 2 på 3,5 cm

Sy delene sammen.

Hækl lm som hår/følehorn.

Hækl 4 dobl.stgm som ben/fødder.

 

 

3D blomst

Jeg havde i dag brug for en fantasiblomst til en særlig anledning. Modtageren skulle ikke være i tvivl om, at den kom fra mig, så den måtte opfindes.

Det blev til denne lille 3D blomst, som jeg blev så glad for, at jeg allerede har lavet nogle stykker.

Jeg har lavet en lille vejledning på dem her, hvis andre får brug for en lille 3D blomst til en særlig anledning eller et projekt. De kan sagtens pynte i et freeform-projekt også.

  

Freeform blomster pung – vejledning

 

Her er en lille vejledning i at lave en freeform pung med blomster motiv. Motiv og materialer kan selvfølgelig variereses i det uendelige.

Materialer her er brugt:

  • Rester af bomulds garn
  • lukning til pung

Start med at hækle nogle blomster     

 

Sy dem sammen til en lille buket, eller lav en stor blomst i stedet.

 

Blomsterne skal nu kantes – brug mindst 3 forskellige grønne farver.

Brug en af de grønne farver til første omgang. Hækl omkring blomsterne med fm i bageste løkke på maskerne i blomsterne. Det er for at blomsterne træder mere frem.

 

Efter første omgang hækles fm i begge løkker.

Hækl rundt, frem og tilbage, skift ofte imellem forskellige farver grøn til stykket får den ønskede størrelse:

 

Sy pungen sammen og lukningen på.

 

 

 

Se en anden taske lavet efter samme princip her   

Ved fortsat at bruge webstedet accepterer du brugen af cookies. mere information

Cookie-indstillingerne på dette websted er angivet til "Tillad Cookies" for, at give dig den bedst gennemgang og oplevelse af siderne. Hvis du fortsætter med at bruge webstedet uden at ændre dine Cookie indstillinger eller du klikker på "Accepter" nedenfor så samtykke du til dette.

Luk