“Just for fun” – vokser

Man har en mening til man tager en ny.

Først mente jeg, at “bare for sjov” virkelig bare skulle være en sjov klud uden andet formål end at fornøje mig. Efter mange spørgsmål om hvad kluden så skulle bruges til, begyndte nye ideer alligevel at melde sig.

Jeg besluttede mig til at lave kluden til et rygstykke og forsøgte mig i første omgang med at forme det til et rygstykke med omgange af bordeaux garn.

Det så også ud til, at ville være blevet rigtig flot men opdagede så, at jeg slet ikke havde bordeaux garn nok til at gøre det færdigt på den måde.

Da jeg startede på projektet, var det ikke med tanke på, at der skulle være garn nok til et større projekt. Bunken af garn måtte derfor nær studeres og en plan for økonomisering af garnet skulle ud tænkes.

Det freeformede stykke blev nødt til at blive større, og det førte mig frem til denne løsning.

Min næste udfordring bliver nu at få lavet en forside som matcher bagstykket – med min beholdning af garnrester i mente.

Se hele forløbet her

Brug af grundmønster til freeform

Når man laver tøj i freeform, er det en stor hjælp at have et grundmønster at gå udfra.

Grundmønstret bruges til at lægge sine lapper på, så man kan holde faconen.

Ved at lægge lapperne op på et mønster først, har man også mulighed for at se, om der skal flyttes rundt på nogle af lapperne inden sammensyning.

Jeg foretrækker dog tit selv at sy sammen lidt hen af vejen – da det godt kan virke uoverskueligt, at sy det hele sammen til sidst.

Er du ikke vant til at sy eller har et mønster liggende, kan et grundmønster købes i stofforretningerne. Der findes både mønstre, man selv skal tegne op, og mønstre som er klippet ud. Spørg i forretningen – også så du får fat i den rigtige størrelse.

Hvis du har lyst til selv at tegne dit mønster op, kan håndarbejdsblade med snitmønstre som

  • Alt om Håndarbejde – Symagasin
  • Burda

lånes på biblioteket.

Du kan også vælge at gå ud fra et stykke tøj, du har i forvejen, men det kan godt være lidt vanskeligt at få helt nøjagtigt, hvis ikke du ligefrem vælger at tage syningerne op og bruge stoffet fra tøjet som dit mønster.

Ved fortsat at bruge webstedet accepterer du brugen af cookies. mere information

Cookie-indstillingerne på dette websted er angivet til "Tillad Cookies" for, at give dig den bedst gennemgang og oplevelse af siderne. Hvis du fortsætter med at bruge webstedet uden at ændre dine Cookie indstillinger eller du klikker på "Accepter" nedenfor så samtykke du til dette.

Luk