Ipad Cover

Med dette Ipad Cover har jeg eksperimenteret med en kombination af freeform og freestyle.

Til en start har jeg lavet nogle lapper med dele af motivet

J   

  Jord   –   Himmel   –  Træ

Lapperne er efterfølgende syet og hæklet sammen.

Derudover er der hæklet rundt om motiverne for at opnå den firkantede facon.

Det hele er lavet i bomuldsgarn. Det har jeg valgt for at få et mere ensartet udtryk frem for at bruge en masse forskellige garner.

Bagsiden har fået plads til en masse farver og sjove mønstre i linjer.

Fugle Motiv – ide af Kirsti Hallamaa

På trods af at freeform og freestyle er uden opskrifter, lader de fleste af os inspirere af at se andres værker og ideer.

Jeg har ladet mig inspirere af Kirsti Hallamaa, som på Ravelry.com har lagt et sjovt freeform fugle tæppe ud. Hun har også lavet en vejledning, som man kan hente og følge. Der ud over er det muligt, at se billeder af hvad andre har fået ud af hendes vejledning. Der er mange forskellige versioner og sjove påfund.

Metoden, der er brugt, er

  • at hækle nogle motiver, der bliver hæklet rundt om
  • derefter syes eller hækles disse motiver sammen
  • til sidst hækler man rundt om det hele igen for at forme det til den ønskede størrelse og form.

Hendes vejledning er her: http://www.ravelry.com/patterns/library/freeform-crochet-blanket

Freeform – Hvordan (How)

Med freeform inden for hækling og strikning menes, at man sætter en masse hæklede og strikkede lapper sammen til sit produkt.

Man kan også vælge at “bygge” videre på sine lapper ved at hækle og strikke videre direkte på dem.

Freeform sat sammen af mange lapper:

Freeform, hvor der er bygget videre på den samme lap ved at hækle og strikke direkte på det, der allerede er lavet: