Freeform taske af enkle lapper

Freeform taske (7)

For et stykke tid siden lavede jeg en del meget enkle lapper til illustration her på siden. Hæklede og strikkede firkanter, trekanter og runde.

Jeg vil gerne vise, at man slet ikke behøver at lave en masse avancerede lapper for at lave en sjov unik freeform ting. Her har jeg leget lidt videre mere de enkle lapper.

Freeform taske (1)

Se enkle hæklede lapper her.

Se enkle strikkede lapper her

Jeg brugte lapperne, der allerede var lavet, og gik i gang med at fabrikere lidt flere for at få nok til en lille taske. De blev syet sammen til 2 nogenlunde lige store for- og bagside.

Freeform taske (5)  Freeform taske (6)

 

Derefter er stykkerne blevet pyntet yderligere med lidt broderi og hækleri.

Siderne er syet sammen, hak er syet på, knap og for er sat i.

Freeform taske (8)

Resultatet blev denne lille søde taske – af helt enkle lapper.

Freeform taske (3)

Freeform taske (4)

Brug af grundmønster til freeform

Når man laver tøj i freeform, er det en stor hjælp at have et grundmønster at gå udfra.

Grundmønstret bruges til at lægge sine lapper på, så man kan holde faconen.

Freeform cirkel bluse

Ved at lægge lapperne op på et mønster først, har man også mulighed for at se, om der skal flyttes rundt på nogle af lapperne inden sammensyning.

Jeg foretrækker dog tit selv at sy sammen lidt hen af vejen – da det godt kan virke uoverskueligt, at sy det hele sammen til sidst.

Er du ikke vant til at sy eller har et mønster liggende, kan et grundmønster købes i stofforretningerne. Der findes både mønstre, man selv skal tegne op, og mønstre som er klippet ud. Spørg i forretningen – også så du får fat i den rigtige størrelse.

Hvis du har lyst til selv at tegne dit mønster op, kan håndarbejdsblade med snitmønstre som

  • Alt om Håndarbejde – Symagasin
  • Burda

lånes på biblioteket.

Du kan også vælge at gå ud fra et stykke tøj, du har i forvejen, men det kan godt være lidt vanskeligt at få helt nøjagtigt, hvis ikke du ligefrem vælger at tage syningerne op og bruge stoffet fra tøjet som dit mønster.

Ipad Cover

Ipad Cover (3)

Med dette Ipad Cover har jeg eksperimenteret med en kombination af freeform og freestyle.

Til en start har jeg lavet nogle lapper med dele af motivet

JIpad Cover (1)     Ipad Cover (2)

Ipad Cover (4)    Jord   –   Himmel   –  Træ

Lapperne er efterfølgende syet og hæklet sammen.

Derudover er der hæklet rundt om motiverne for at opnå den firkantede facon.

Det hele er lavet i bomuldsgarn. Det har jeg valgt for at få et mere ensartet udtryk frem for at bruge en masse forskellige garner.

Bagsiden har fået plads til en masse farver og sjove mønstre i linjer.

P1040290

Fugle Motiv – ide af Kirsti Hallamaa

pude (2)
Min version af Kirsti Hallamaa’s fugletæppe

På trods af at freeform og freestyle er uden opskrifter, lader de fleste af os inspirere af at se andres værker og ideer.

Jeg har ladet mig inspirere af Kirsti Hallamaa, som på Ravelry.com har lagt et sjovt freeform fugle tæppe ud. Hun har også lavet en vejledning, som man kan hente og følge. Der ud over er det muligt, at se billeder af hvad andre har fået ud af hendes vejledning. Der er mange forskellige versioner og sjove påfund.

Metoden, der er brugt, er

  • at hækle nogle motiver, der bliver hæklet rundt om
  • derefter syes eller hækles disse motiver sammen
  • til sidst hækler man rundt om det hele igen for at forme det til den ønskede størrelse og form.

Hendes vejledning er her: http://www.ravelry.com/patterns/library/freeform-crochet-blanket

pude (1)
Mine fuglemotiver inden sammenhækling

Freeform – Hvordan (How)

Med freeform inden for hækling og strikning menes, at man sætter en masse hæklede og strikkede lapper sammen til sit produkt.

2016 Freeform bluse (19)

Man kan også vælge at “bygge” videre på sine lapper ved at hækle og strikke videre direkte på dem.

Freeform sat sammen af mange lapper:

Rød freeform 2015 Rød_sort bluse 3

 

Freeform, hvor der er bygget videre på den samme lap ved at hækle og strikke direkte på det, der allerede er lavet:

Freeform