3D blomst

Jeg havde i dag brug for en fantasiblomst til en særlig anledning. Modtageren skulle ikke være i tvivl om, at den kom fra mig, så den måtte opfindes.

Det blev til denne lille 3D blomst, som jeg blev så glad for, at jeg allerede har lavet nogle stykker.

Jeg har lavet en lille vejledning på dem her, hvis andre får brug for en lille 3D blomst til en særlig anledning eller et projekt. De kan sagtens pynte i et freeform-projekt også.

  

Brug af grundmønster til freeform

Når man laver tøj i freeform, er det en stor hjælp at have et grundmønster at gå udfra.

Grundmønstret bruges til at lægge sine lapper på, så man kan holde faconen.

Ved at lægge lapperne op på et mønster først, har man også mulighed for at se, om der skal flyttes rundt på nogle af lapperne inden sammensyning.

Jeg foretrækker dog tit selv at sy sammen lidt hen af vejen – da det godt kan virke uoverskueligt, at sy det hele sammen til sidst.

Er du ikke vant til at sy eller har et mønster liggende, kan et grundmønster købes i stofforretningerne. Der findes både mønstre, man selv skal tegne op, og mønstre som er klippet ud. Spørg i forretningen – også så du får fat i den rigtige størrelse.

Hvis du har lyst til selv at tegne dit mønster op, kan håndarbejdsblade med snitmønstre som

  • Alt om Håndarbejde – Symagasin
  • Burda

lånes på biblioteket.

Du kan også vælge at gå ud fra et stykke tøj, du har i forvejen, men det kan godt være lidt vanskeligt at få helt nøjagtigt, hvis ikke du ligefrem vælger at tage syningerne op og bruge stoffet fra tøjet som dit mønster.

Ipad Cover

Med dette Ipad Cover har jeg eksperimenteret med en kombination af freeform og freestyle.

Til en start har jeg lavet nogle lapper med dele af motivet

J   

  Jord   –   Himmel   –  Træ

Lapperne er efterfølgende syet og hæklet sammen.

Derudover er der hæklet rundt om motiverne for at opnå den firkantede facon.

Det hele er lavet i bomuldsgarn. Det har jeg valgt for at få et mere ensartet udtryk frem for at bruge en masse forskellige garner.

Bagsiden har fået plads til en masse farver og sjove mønstre i linjer.

Fugle Motiv – ide af Kirsti Hallamaa

På trods af at freeform og freestyle er uden opskrifter, lader de fleste af os inspirere af at se andres værker og ideer.

Jeg har ladet mig inspirere af Kirsti Hallamaa, som på Ravelry.com har lagt et sjovt freeform fugle tæppe ud. Hun har også lavet en vejledning, som man kan hente og følge. Der ud over er det muligt, at se billeder af hvad andre har fået ud af hendes vejledning. Der er mange forskellige versioner og sjove påfund.

Metoden, der er brugt, er

  • at hækle nogle motiver, der bliver hæklet rundt om
  • derefter syes eller hækles disse motiver sammen
  • til sidst hækler man rundt om det hele igen for at forme det til den ønskede størrelse og form.

Hendes vejledning er her: http://www.ravelry.com/patterns/library/freeform-crochet-blanket

Mobil Cover

Her er et sjovt lille projekt at øve sig i at hækle freestyle på og tænke kreativt. Jeg har lavet en del mobil lommer efter ønsker fra venner, bekendte og kollegaer. Det er både spændende og udfordrende, om man kan få mobil lommen til at ligne, det modtagerne ønsker og forestiller sig.

Her er billeder af nogle af de lommer, jeg har fremstillet efter ønsker. Håber de kan være til inspiration for andre.

 

Insekter:

   

Mariehøne – der ligger en vejledning til mariehønen under “vejledninger”.

 

Mere fra dyreriget

Krokodille og ugle

Panda – her har jeg fået en tegning at gå ud fra.

 

Planteriget.

Æble og solsikke

2 forskellige udgaver af jordbær

 

Minions

 

Flere tegneseriefigurer – Hr og fru Potato Head

 

Fritid – Fodbold

 

Grafisk design

Et mere graftisk cover, hvor jeg havde fået en meget detaljeret tegning.

Freeform blomster pung – vejledning

 

Her er en lille vejledning i at lave en freeform pung med blomster motiv. Motiv og materialer kan selvfølgelig variereses i det uendelige.

Materialer her er brugt:

  • Rester af bomulds garn
  • lukning til pung

Start med at hækle nogle blomster     

 

Sy dem sammen til en lille buket, eller lav en stor blomst i stedet.

 

Blomsterne skal nu kantes – brug mindst 3 forskellige grønne farver.

Brug en af de grønne farver til første omgang. Hækl omkring blomsterne med fm i bageste løkke på maskerne i blomsterne. Det er for at blomsterne træder mere frem.

 

Efter første omgang hækles fm i begge løkker.

Hækl rundt, frem og tilbage, skift ofte imellem forskellige farver grøn til stykket får den ønskede størrelse:

 

Sy pungen sammen og lukningen på.

 

 

 

Se en anden taske lavet efter samme princip her   

Freeform – Hvordan (How)

Med freeform inden for hækling og strikning menes, at man sætter en masse hæklede og strikkede lapper sammen til sit produkt.

Man kan også vælge at “bygge” videre på sine lapper ved at hækle og strikke videre direkte på dem.

Freeform sat sammen af mange lapper:

Freeform, hvor der er bygget videre på den samme lap ved at hækle og strikke direkte på det, der allerede er lavet:

Ved fortsat at bruge webstedet accepterer du brugen af cookies. mere information

Cookie-indstillingerne på dette websted er angivet til "Tillad Cookies" for, at give dig den bedst gennemgang og oplevelse af siderne. Hvis du fortsætter med at bruge webstedet uden at ændre dine Cookie indstillinger eller du klikker på "Accepter" nedenfor så samtykke du til dette.

Luk