Log Cabin Grannysquare – opskrift

Opskrift her.           Pattern here.

 

Historien bag:

Det hele startede med, at jeg forelskede mig i CAL’en Nuts about Squares. Den kan du se mere om på hjemmesiden her.

Jeg lagde hårdt ud med straks at få lavet de første 2 firkanter, men lurede straks at der skulle laves 3 firkanter i forskellige farver af hvert mønster. Med min manglende tålmodighed med at følge opskrifter kunne jeg godt mærke, at jeg nok måtte prøve at finde en anden løsning på, som ville passe bedre til mig.

Den første oversprings handling blev at lave en anden stor firkant fra CAL’en Hearts of friendship (som kan findes her) og tilpasse dens størrelse, så den kan sættes sammen med de mindre firkanter.

Tæppet har nu ligget på is temmelig længe. Men det er taget frem igen, da jeg fik den ide at komme videre ved at designe min egen firkant til tæppet.

Det er blevet til denne Log Cabin Grannysquare – stærkt inspireret af et patchwork mønster med samme navn. Firkanten har samme størrelse og passer til de øvrige firkanter til Nuts about Squares, men vil også være rigtig fin sammen flere af samme slags.

Jeg har  skrevet min opskrift ned, så andre kan få glæde af den til det ene eller andet.

Opskrift her.           Patteren here.

 

Bluse i freeform – find fuglen.

Alle lapper har fundet deres plads, og den blå freeform bluse er færdig.

Jeg har valgt, at kun forstykket er freeform.  Ærmer og ryg er af jersey-stof og syet på.  Blusen bliver lettere og mere anvendelig for mig på den måde.

Fuglen fik sin plads i bunden af blusen, og jeg synes, at det er blevet et meget sjovt indslag, som heller ikke lige falder i øjnene og tager opmærksomheden helt.

Følg hele vejen til den blå bluse her

Fri-formet fugl

 

Inspiration til nye lapper kommer mange steder fra. Denne gang blev jeg fanget af en ide fra en af mine egne skæve tegninger.

Det startede med en lille udfordring om, om de skæve fugle kunne hækles. Midt i den proces kom ideen om, at fuglen da måtte kunne indgå i mit igangværende freeform.

Jeg er forsat på fuglen, så den nu er blevet en scrumble, der kan indgå sammen med andre blå lapper.

Følg hele vejen til den blå bluse her

Godt Nytår – Happy New Year

Så er det årets sidste dag. Flere tænker på nytårsfortsæt, men har ikke selv så gode erfaringer med det.

Jeg har set på flere strikke og hæklesider at mange har et nytårsfortsæt med at få gjort alle sinde kreative ufærdige projekter færdige inden noget nyt må startes op.

Det har fået mig til at tænke på, hvordan jeg selv havde det, da jeg  gav mig selv den slags påbud. Det viste sig at være rigtig skidt for mig. Det stoppede min kreativitet og min lyst til at lave noget. Så min leveregel er nu

“start alt det håndarbejde jeg har lyst til, uanset om det kan bruges til noget eller er i gang med andet – bare det gør mig glad”

Håber at kunne inspirerer andre med en mere positiv tilgang til nytårsfortsæt, frem for at give sig selv forbud og påbud.

Rigtig Godt Nytår til alle.

Krave og ærmer i rødt

Jeg er fortsat i gang med mit røde freeform arbejde. De små lapper er samlet til store stykker, så det er blevet tid til krave og ærmer.

Til ærmerne har jeg valgt den klassiske løsning med en stikket ribkant.

Da jeg kom til kraven, måtte jeg være mere opfindsom. Jeg har ikke tidligere prøvet at stikke en krave direkte på freeform, men tænkte at det måtte kunne lade sig gøre.

Jeg samlede masker op langs kanten, og for at få den runde facon, tog jeg masker ud til 2 trekanter eller kiler på hver skulder.

Det kom til at se sådan her ud.

 

Rød Knæk Cancer Blomst

Min udgave af en Knæk Cancer Blomst skal selvfølgelig være freeformet, og den endelige version kom til at se sådan her ud.

Den startede med en enkelt hæklet blomst.

Siderne blev udfyldt med strik, for at den ville kunne indgå i mit røde freeform projekt.

Den er nu blevet en iøjnefaldende del af forstykket, men passer meget fint ind i det hele, synes jeg.

Ved fortsat at bruge webstedet accepterer du brugen af cookies. mere information

Cookie-indstillingerne på dette websted er angivet til "Tillad Cookies" for, at give dig den bedst gennemgang og oplevelse af siderne. Hvis du fortsætter med at bruge webstedet uden at ændre dine Cookie indstillinger eller du klikker på "Accepter" nedenfor så samtykke du til dette.

Luk